Ansvar for penge – en podcast om investering
Ansvar for penge er Vellivs aktuelle investeringspodcast, der udkommer fast hver måned - som hovedregel den anden fredag i måneden.
Kan vi gøre Europa stærkt igen?
Da USA fik ny præsident den 20. januar 2025, ændrede verden sig radikalt. USA lukkede sig i en helt uhørt grad om sig selv. Alle tidligere spilleregler for internationalt samarbejde er blevet sat på pause. Toldsatser tages lægges på og tages af alt efter humøret. USA har trukket sig fra den fælles indsats i Ukraine, og i stedet begyndt at omtale Putin som en ven, samtidig med at der er blevet sået tvivl om Natos fremtid.
Alt dette og meget mere har fået europæerne til at vågne op, og det står nu klart for vores politikere, at er er behov for at vi investerer i Europas fremtid og med en amerikansk frase ”Make Europe Great Again”. Den nye ”MEGA trend” er over os ikke mindst symboliseret ved, at vores sydlige nabo Tyskland netop har vedtaget en kæmpe investeringspakke på ikke mindre end 6.000 mia. kr.
I den seneste tid har vi hørt rigtig meget om, at nu skal vi investere i Europa og forsvar. Men det stopper ikke der. For der skal helt bredt set investeres i Europa, men hvad betyder det egentligt? Og hvor er det, at vi er stærke i Europa? og hvor er det vi står med udfordringer? Det og meget mere dykker Vellivs investeringspodcast Ansvar for Penge ned i.
Ansvar for penge - en podcast om aktuelle emner inden for investering
I podcastserien sætter vi fokus på aktuelle emner inden for de mange problemstillinger og spørgsmål, der naturligt opstår på investeringsområdet. Det spænder lige fra aktuelle markedsudviklinger, inflation, renter og etik. I denne podcastserie kommer du med bag kulisserne og hører om de overvejelser vi gør os i Velliv.
Vi har fokus på at producere en uafhængig udsendelsesrække, som også tør kaste kritiske blik på egen baghave - på trods af at podcasten er produceret af Velliv. Derfor vil der være eksterne eksperter og meningsdannere med stærke meninger med i studiet.