I køber bolig – hvordan tilpasser du din forsikring til det?
De fleste baserer deres tilværelse på to indkomster. Det er fundamentet for, at du og din ægtefælle/samlever nu kan købe hus eller lejlighed. Men et uheld eller sygdom kan sætte en stopper for det gode liv.
Med en dækning ved død kan du sikre, at din ægtefælle/samlever kan blive boende, hvis du dør, inden du når pensionsalderen.
Du bør også oprette en dækning ved nedsat erhvervsevne. Så får du en månedlig udbetaling, hvis din erhvervsevne bliver sat ned som følge af sygdom eller ulykke.