Bliv finanselev og få del i en verden af muligheder
Som finanselev i Velliv tager du hul på en spændende karriere inden for den finansielle sektor. Skal du med på vores næste elevhold? Næste hold elever starter den 1. september 2024. Hør mere om uddannelsen fra Esben, der er finanselev i Velliv i dag og fra Emma, der blev færdiguddannet sommeren 2022.
Er du vores næste finanselev?
Der er flere veje ind til en elevplads i Velliv: Du har en HHX, STX, HTX, EUX eller HF i hus – alternativt bliver du færdig til sommer. Du er god til dansk og har matematik på minimum B-niveau. Det er desuden et stort plus, hvis du har en naturlig interesse for den finansielle sektor, og hvis du har haft et fritidsjob med kundekontakt.