Mød vores direktion hos Velliv

Kim Kehlet Johansen - CEO, Velliv, Portræt, hænderne i lommen

Kim Kehlet Johansen

Kim Kehlet Johansen, administrerende direktør (CEO)

Kim tiltrådte som administrerende direktør i Velliv den 1. januar 2024. Inden da varetog Kim en stilling som koncerndirektør og Chief Risk Officer hos ATP. Tidligere har Kim bl.a. været direktør i SEB Pension, ansvarshavende aktuar i samme selskab og ansvarshavende aktuar i Industriens Pension.

Kim er uddannet aktuar fra Københavns Universitet og har gennemført lederuddannelse ved IMD Business School.

Ud over det øverste ansvar for direktionen har Kim ansvaret for Aktuariat & Analyse, Investering, Direktionssekretariat & Koncernjura, Mennesker & Kultur samt Operations.

Kim er medlem af bestyrelsen i Forsikring & Pension.

Morten Møller, CCO, Velliv, Direktion, krydsede arme, hero

Morten Møller

Morten Møller, Chief Commercial Officer (CCO)

Morten indtrådte i direktionen for Velliv den 1. marts 2019 og har ansvaret for Salg & Rådgivning, Sundhed, Forretningsudvikling, Kommunikation & Presse samt Samfundsansvar & Marketing.

Morten har været ansat som CCO i Velliv siden 2014. Fra 1999-2013 varetog Morten ledende stillinger i Danica Pension, herunder som vicedirektør og regionsdirektør.

Morten har en bankuddannelse og er exam. assurandør fra Forsikringsakademiet. Han har desuden gennemført en række lederuddannelser fra blandt andet London Business School og Stanford University.

Gitte Aggerholm, Velliv, Direktionen, CFO, Står og snakker

Gitte Aggerholm

Gitte Aggerholm, Chief Financial Officer (CFO).

Gitte indtrådte i direktionen for Velliv den 1. maj 2018 og har ansvaret for Finans, Risikostyring & Compliance og Teknologi & IT-Udvikling.

Gitte har været ansat som CFO i Velliv siden 2008.

Tidligere har Gitte varetaget ledende stillinger i både Tryg og SEB Pension.

Gitte har en HD i regnskab fra Copenhagen Business School.

Gitte er medlem af bestyrelsen i Forenede Gruppeliv.