Blanket: Nytegning
Denne blanket hjælper pensionsselskaber med at indhente en række grundlæggende oplysninger for at bidrage til at forhindre hvidvask og økonomisk kriminalitet.
MitID
Du skal bruge MitID, når du udfylder blanketten.
Bemærk, at du skal bruge dit MitID to gange - først til at identificere dig, og dernæst til at underskrive den udfyldte blanket.
Om blanketten
Du udfylder blanketten via en sikker forbindelse på vores samarbejdspartner Addo Signs platform. Addo Sign har samme forpligtelser, som vi har, ift. behandling af personfølsomme oplysninger.
Læs mere om sikkerhed hos Addo Sign her.
Derfor stiller vi spørgsmål
Vi skal beskytte vores kunder, vores selskab og samfundet mod hvidvask og anden økonomisk kriminalitet. Alle pensionsselskaber skal indhente en række grundlæggende oplysninger om kunderne, fordi vi skal være sikre på, at vi har kontakt til den rigtige person.
-
Hvorfor skal jeg give jer oplysningerne?
Vi har brug for information fra dig til vores løbende arbejde med at beskytte dig, vores andre kunder, deres selskaber og samfundet mod økonomisk kriminalitet.
Alle danske pensionsselskaber skal indhente en række grundlæggende oplysninger om kunderne, og derfor beder vi dig om at udfylde blanketten.
Du kan læse mere om lovgivningen på www.retsinformation.dk og på Finanstilsynets hjemmeside
-
Hvornår er jeg en politisk eksponeret person, eller nærtstående til en politisk eksponeret person?
Velliv skal ifølge lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) have procedurer til at afgøre, om en kunde er en ”politisk eksponeret person” eller en ”nærtstående” eller ”nær samarbejdspartner” til en politisk eksponeret person. En ”politisk eksponeret person” er en person, der har - eller har haft - et vist offentligt hverv (fx minister, medlem af Folketinget, ambassadør, bestyrelsesmedlem i en statsejet virksomhed mv.) En oversigt over disse kan findes på Finanstilsynets hjemmeside. På finanstilsynets hjemmeside kan du finde yderligere information om, hvad der er en ”politisk eksponeret person”, en ”nærtstående” og en ”nær samarbejdspartner” er.
-
Hvordan bruger I mine oplysninger?
Vi bruger dine oplysninger og legitimation til at sikre os, at det er den rigtige person, vi har kontakt med. Nogle af spørgsmålene stiller vi for at sikre, at pensionsopsparingen ikke misbruges til økonomisk kriminalitet. Alle de oplysninger, vi modtager, behandler vi fortroligt ud fra de danske regler om beskyttelse af persondata.
-
Hvad sker der, hvis jeg ikke giver jer oplysningerne?
Hvis du har problemer med at forstå spørgsmålene, eller udfylde vores blanket, vil vi meget gerne hjælpe dig videre. Du er velkommen til at ringe til os på 70 33 99 99.
Hvis du vælger ikke at svare på spørgsmålene, kan det eventuelt få betydning for den måde, du fremover vil kunne indbetale til og få udbetalt penge fra din pensionsopsparing.
-
Jeg er ikke ny kunde, så hvorfor skal jeg give jer informationer nu?
Vi er klar over, at det kan virke underligt, at du skal svare på spørgsmål og legitimere dig, hvis du har været kunde i flere år. Men det er nødvendigt, at du løbende hjælper os med, at vores information om dig er opdateret.