Aktierekorder giver gode afkast fra årets start

I år har VækstPension Aktiv således opnået et afkast på 3,4 % – og på 5 og 10 års sigt har afkastene udgjort henholdsvis 34,5 % og 87,7 %. VækstPension Index har klaret sig endnu bedre, og det samme gælder VækstPension Aftryk for i år, se tabellen nedenfor. Afkastet har været størst for kunder med flest risikofyldte investeringer, og dermed for kunder med højest risiko og længst tid til udbetaling.

Gode afkast på VækstPension

De gode afkast er båret af nye højderekorder på aktiemarkederne. Det er bedst illustreret ved, at det brede amerikanske aktiemarked for første gang nogensinde krydsede den magiske kurs 5.000, ligesom aktierne i Japan – efter knap 35 års ventetid – endeligt indhentede den tidligere rekord fra 1989. Det har sendt verdensindekset yderligere i vejret. I skrivende stund er det oppe ca. 9 % for året. Udviklingen kan fortsat især tilskrives de store aktier, hvor de amerikanske Magnificent 7-aktier er steget 15 %, mens de såkaldte GRANOLAS-aktier (som omfatter de 11 største børsselskaber i Europa med Novo Nordisk i spidsen) er steget knap 11 %.

Stærke nøgletal udskyder rentefesten

I modsætning til aktiemarkederne har obligationerne været lidt i modvind. Forklaringen på de faldende obligationskurser skal findes i centralbankernes rentepolitik. Fornyede tegn på økonomisk styrke og overraskende inflationstal har nemlig skubbet starttidspunktet for de forventede rentenedsættelser lidt ud i tid, hvilket omvendt har sendt renten i vejret.

Nøgletallene har i årets løb samlet peget mod en global økonomi med fortsat vækst og en stigende købekraft, der holder hånden under forbruget, og hvor arbejdsmarkedet er ved at køle ned uden at knække over. Samlet set holder det håbet om den bløde landing i live, hvilket er gode nyheder. Overraskende høje amerikanske inflationstal i februar var dog en sund påmindelse om, at vejen ned til centralbankernes målsætning om 2 % inflation fortsat ikke bliver uden bump.

Kombinationen af fremgang i økonomien, men tilbagegang på inflationsfronten betød, at rentemarkedet reagerede ved at skubbe de forventede rentenedsættelser ud i tid. Konkret blev starttidspunktet rykket fra marts til juni for både den amerikanske og europæiske centralbank, men konsensus er fortsat, at de lavere styringsrenter er på trapperne. Der bliver dog næppe tale om voldsomme sænkninger eller en rente, der her i 2024 skal tilbage til niveauet fra før inflationskrisen, i hvert fald ikke hvis den bløde landing bliver en realitet.

Industrifremgang giver håb om ”no landing”

Årets første måneder har givet yderligere støtte til forventningen om den bløde landing, som fortsat er Vellivs hovedscenarie. Pilen peger stadigvæk på, at de seneste års kraftige pengepolitiske rentestigninger bringer inflationen helt under kontrol uden en stor stigning i arbejdsløshed. Når det er sagt, er der fortsat en række risikofaktorer, vi holder ekstra øje med, herunder den igangværende nedkøling på arbejdsmarkedet.

Lige nu ser vi en interessant udvikling i fremstillingssektoren, hvor optimismen er begyndt at spire oven på et par svære år med tilbagegang. Erhvervstilliden er således begyndt at tendere opad, og i januar måned krydsede den skillelinjen på 50 i USA, som indikerer, at sektoren nu er i fremgang. Selvom de næste par måneder skal vise, om udviklingen kan fortsætte, indikerer vores modeller, at en industrifremgang vil komme med et betydeligt vækstbidrag. Forudsat at servicesektoren formår at holde hjulene kørende, giver det håb om det såkaldte ”no landing” scenarie, hvor den bløde økonomiske tilbagegang erstattes af en decideret fremgang.