Bor du i en af de tre regioner, har du mulighed for at stemme. Vær dog opmærksom på, at du kun kan stemme på én kandidat inden for din egen region.
Afstemningen er i gang og slutter den 9. marts 2026, hvorefter resultatet offentliggøres den 10. marts.
Kort om Velliv og Velliv Foreningen
Velliv Foreningen er en demokratisk forening for kunder i Velliv. Er du pensionskunde i Velliv, er du automatisk medlem. Foreningen ejer pensionsselskabet Velliv, og det er derfor medlemmerne, der via repræsentantskabet er med til at beslutte, hvordan foreningens overskud skal anvendes – fx til bonus til medlemmer og støtte til almennyttige projekter.
Hvad laver repræsentantskabet?
Repræsentantskabsmedlemmerne er Velliv Foreningens øverste myndighed og har til opgave at:
- Vælge Velliv Foreningens bestyrelse
- Indstille pensionsselskabet Vellivs bestyrelse
- Godkende Velliv Foreningens strategi
- Beslutte hvordan foreningens overskud skal fordeles
- Fastlægge de økonomiske rammer for foreningens almennyttige aktiviteter
Vi opfordrer derfor alle stemmeberettigede medlemmer til at deltage i valget og være med til at sætte retningen for Velliv Foreningen.