I forbindelse med årsskiftet rammes de fleste af en trang til at gøre status og gøre noget nyt for sig selv. Og her er det oftest sundhedstiltagene, der står for skud. Måske er det nu, rygningen eller de fem ekstra kilo skal sparkes til hjørne. Eller måske er det nu, den halvmaraton skal gennemføres.
Uanset hvilke mål du sætter, så er der nogle ting, du skal være opmærksom på, og som kan få betydning for, at du får succes med dit forsæt.
Ifølge sundhedsdirektør i Velliv, Julie Engelund Sander, går det ofte galt med vores nytårsforsæt fordi de ting, vi planlægger, slet ikke er foreneligt med vores øvrige hverdag.
En anden faktor, der kan give vores nytårsforsætter dumpekarakter er ’what the hell’-effekten. Det går kort fortalt ud på, at når man falder ved siden af planen, så mister vi troen på, at det kan lykkedes.
”De fleste genkender det fra spisevaner. Man har måske lavet en plan, hvor man må tage fem stykker slik. Men pludseligt har man alligevel hapset 10 stykker. Og så rammer ’what the hell’. Vores tanker går til modangreb på vores plan, og overbeviser os om, at så kan det hele også bare være lige meget, nu kan du lige så godt tømme hele posen,” siger Julie Engelund Sander.
Resultatet er, at det meste af nydelsen bliver konverteret til selvbebrejdelse og ærgrelse. I stedet for at sige ’pyt’ og fortsætte, hvor vi slap, så mister vi troen på, at det overhovedet kan lykkedes og går måske endda all in på det modsatte. Men her et det vigtigt ikke at miste troen på forandring.
”Det er en menneskelig og ganske almindelig adfærd at give op og falde tilbage i gamle vaner. Ikke mindst når det kommer til vores sundhed. Når fremskridtene ikke kommer hurtigt nok, eller vi ikke lever op til vores egne forventninger. Det skyldes, at det at ændre vaner ofte er forbundet med at skulle gøre en større eller besværlig indsats, som hjernen ikke belønner på helt samme måde, som smagen af chokolade eller en god film i sofaen. Det kræver utvivlsomt meget mere at få snøret løbeskoene og springe ud i vintermørket og kulden. Når det sker, så husk dig selv på, at et nytårsforsæt som regel har noget at gøre med, at du gerne vil gøre noget anderledes for at få det bedre. Derfor er de som oftest også værd at kæmpe for,” siger Julie Engelund Sander.
Hendes råd er, i stedet for at droppe planen helt, så giv den en revidering med knap så ambitiøse mål.
”Brug et servicetjek til at se på, om du skal tilpasse dine mål, så de bliver lidt mere realistiske – og så du løbende kan indkassere de små sejre, der gør at du fortsætter,” siger Julie Engelund Sander.
Forskning peger på, at ’what the hell’-effekten bedst modvirkes ved at give dig selv omsorg og støtte. Og så handler det om at øve sig.
”Det, der er svært, bliver oftest lettere, når vi øver os. Sådan er det også med de sunde vaner. At du falder i, i forhold til dit nytårsforsæt, er ikke en fejl. Du øver dig bare. Det er lidt ligesom når du lærer dit barn at cykle. Nogle gange vælter man, og så må man op igen og udfordre sig selv. På den måde skaber du de bedste forudsætninger for dig selv for, at du kan lykkedes med dine nye sundere vaner – ikke bare i januar, men hele året rundt,” siger Julie Engelund Sander.