Mandag den 26. januar kl. 18-19
Hos Velliv tror vi på, at noget så enkelt som et måltid kan gøre en stor forskel. Ikke bare for kroppen og sulten – men for fællesskabet. Derfor er vi stolte af at præsentere et helt nyt Velliv-koncept Sammen om måltidet, hvor vi sammen går i køkkenet.
Vi ved, at det at kunne mødes over et måltid med venner, familie, naboer eller kolleger er noget helt særligt. Det handler ikke om at imponere, men om at være sammen. Om at skrue lidt ned for tempoet og op for det, der virkelig tæller – nærvær, de gode samtaler og ikke mindst den lækre smag.
Derfor har vi allieret os med Claus Meyer og køkkenchef i Meyers Madhus Bo Frederiksen som vil guide og hjælpe med at skabe hygge og et godt måltid.


Tilmeld dig webinaret, og køb ingredienser ind til den opskrift, du får tilsendt.
Inviter en ven, et familiemedlem, en kollega eller en anden, du gerne vil dele et måltid med hjem i dit køkken.
Deltag i webinaret og få vores koks tips til at tilberede måltidet samtidig med, I selv er i gang i køkkenet.
Velbekomme!
Før:
En uge før får du tilsendt en indkøbsliste over de ingredienser, du skal bruge. Den tager højde for de mest kendte allergier, og alle ingredienser kan købes i dit lokale supermarked.
Tjek opskriften for at se, om der er noget, du skal have forberedt inden webinaret starter - fx kan det være nødvendigt at koge bønnerne på forhånd, hvis du ikke har valgt forkogte bønner.
Under:
Gør dig klar i dit eget køkken lidt før webinaret starter. Sørg for at have fundet alle ingredienser frem og de redskaber, der er angivet. Stil computeren eller ipaden et godt sted, hvor du kan se og høre, mens du står i køkkenet.
På tidspunktet for webinaret skal du stå klar i dit eget køkken sammen med den, du har inviteret, og tilberede retten med hjælp fra Bo og Julie, der guider jer trin for trin live fra Meyers Madhus.
Aftenen indledes af Claus Meyer, der fra Meyers Madhus deler sine tanker om madens evne til at bringe mennesker sammen. Herefter tager Meyers’ køkkenchef Bo Frederiksen over sammen med Vellivs sundhedsdirektør Julie Engelund Sander, når de sammen med jer derhjemme laver en smagfuld og mættende hverdagsret. Undervejs vil Bo og Julie fortælle lidt om deres indsigter og erfaringer fra deres hverdag i henholdsvis Meyers Madhus og Velliv.
Når maden er klar, er det bare at sætte sig til bords og nyde den gode mad og det gode selskab.
Efter:
Efter webinaret får du tilsendt tre ekstra opskrifter, som giver endnu mere inspiration til hyggelige måltider, du kan nyde sammen med dine nærmeste. Vi bruger kun dine kontaktoplysninger til at sende links til webinar, indkøbsliste og opskrifter samt optagelse af webinaret. Øvrige oplysninger anvendes alene til anonym statistik. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler data, i Vellivs privatlivspolitik nederst på siden.

Foto: Claus Meyer af Christian Als

