Stress
Har du travlt, eller er du stresset? Hvornår tipper balancen fra kortvarig, gavnlig stress, til en langvarig stresstilstand, som er skadelig for dig? Stress er ikke en sygdom, men en risikofaktor for sygdom. Derfor bør du reagere, hvis du oplever symptomer på langvarig stress hos dig selv eller andre.
Mere trivsel - mindre stress
Stress kan defineres som en tilstand af både fysisk og psykisk overbelastning. Denne belastningstilstand kan opstå hos den enkelte, når udefrakommende krav, eller de krav man stiller til sig selv, overstiger de ressourcer, som man oplever at have til rådighed.
Du kan forebygge stress ved at styrke din mentale sundhed.
Er din partner ramt af stress?
Når et menneske rammes af stress, vil det også påvirke dig som er tæt på, og det kan medføre vanskeligheder i privatlivet. Fra de mange mennesker, vi gennem årerne har hjulpet til at genvinde fodfæstet, ved vi, at det ofte er de samme udfordringer, som folk bokser med. På den baggrund har vi sammenfattet 10 råd til dig, som holder af et menneske med stress.
Oplever du flere af disse symptomer gennem længere tid, kan det være tegn på stress
- Hjertebanken
- Hovedpine
- Svedeture
- Indre uro
- Mavesmerter
- Appetitløshed
- Hyppige infektioner
- Forværring af kronisk sygdom som f.eks. psoriasis og sukkersyge
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Oplever du flere af disse symptomer gennem længere tid, kan det være tegn på stress
- Ulyst
- Træthed
- Hukommelsesbesvær
- Koncentrationsbesvær
- Rastløshed
- Nedsat humør
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Oplever du flere af disse symptomer gennem længere tid, kan det være tegn på stress
- Søvnproblemer
- Mangel på engagement
- Aggressivitet
- Irritabilitet
- Ubeslutsomhed
- Øget brug af stimulanser som f.eks. kaffe, cigaretter og alkohol
- Øget sygefravær
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Synes du, at det er svært eller grænseoverskridende at tale om stress? Her er 5 gode råd til at tage hul på dialogen.
1. Vær direkte: Fortæl åbent og ærligt om hvorfor du er bekymret. Du kan for eksempel sige: Jeg synes, du virker trist og ked af det, og det bekymrer mig.
2. Vær dig selv: Vær ikke bange for at sige noget forkert. Tavshed og isolation er værre. Indrøm, hvis du synes, det er svært at snakke om eller forstå.
3. Vær interesseret: Tro ikke at du kan eller skal løse andres psykiske problemer. Vær nysgerrig og spørg ind til hvordan vedkommende har det. Lyt, vis interesse og tilbyd din støtte og hjælp.
4. Vær vedholdende: Træk dig ikke hvis du bliver afvist. Det er en helt normal reaktion. Fortæl at du er her, hvis der er brug for en snak eller hjælp.
5. Vær engageret: Betegnelsen stress bliver ofte brugt i flæng om almindelig forbigående travlhed. Føler du dig usikker på, om du skal reagere, på det du ser, kan det give en sikkerhed at søge mere viden om hvad stress er, og hvordan stress kommer til udtryk.
Kilde: mentalsundhed.dk