Pårørende til stressramt

Gode råd til dig, som er pårørende til en stressramt

• Tag dig sammen

  Det kan være frustrerende, når din partner, der normalt har et god overblik, pludselig ikke kan overskue selv de mindste ting. Det nytter ikke at bede din partner om at tage sig sammen, da alvorlig stress er en reaktion på en langvarig overbelastning af hjernen. Bliver man for god til at tage sig sammen, kan man overhøre kroppens faresignaler og miste fodfæstet. Den stressramtes situation kan ændre sig hele tiden, så vær tålmodig! Stress tager tid!

• Spar på ordene

  Mange mennesker med stress oplever et voldsomt tankemylder, og det kan være en belastning at skulle tale og forklare sig. Det kan være en støtte, at du respekterer, at der ikke nødvendigvis er behov for at sige så meget. Start nogle gode vaner sammen, der ikke kræver for meget. Eksempelvis kan i gå en tur sammen - gerne i naturen.

• Værn om dit overskud

  Det er afgørende, at du, som pårørende, ikke presser dig selv så hårdt, at du også går ned med flaget. Din støtte og opbakning til, din stressramte partner, er enorm vigtig. Du kan dog kun yde støtte, hvis du selv har fast grund under fødderne. Mærker du, at det bliver for stor en udfordring at opretholde jeres normale standard i forhold til rengøring, sociale arrangementer osv., så forsøg at skrue ned for ambitionerne, og bed venner eller familie om hjælp til det praktiske.

• Giv plads til restitution

  Som stressramt kan man føle stor skyld over ikke at kunne bidrage som normalt. Dette kan medføre, at nogle overtager så mange af de huslige opgaver, at det spænder ben for restitutionsprocessen. Overvej, om du stiller for høje krav til din stressramte partner, eller om din partner stiller for høje krav til sig selv. Sørg for, at I får prioriteret det at give plads og de ting, som lader op.

• Håbet er det vigtigste, vi har

  Håbet er med til at holde modet oppe og det er vigtigt, at du indgyder din stressramtes partners tro på, at alting bliver godt igen. I kølvandet på stress følge ofte en række negative følelser. Du kan støtte din partner på flere måder - eksempelvis ved at minde din partner om de personlige kvaliteter, som vedkommende besidder.

• Rummelighed er ikke at stå model til hvad som helst

  En stressramt person er ofte mere sårbar, irritabel og vred. Du vil måske føle det urimeligt, hvis det går ud over dig, når du gør alt, hvad du kan for at hjælpe. Det kan stille store krav til din rummelighed. Vær opmærksom på, at rummelighed ikke er det samme som at bide vreden i sig. Du kan sagtens trække din grænse på en god og ordentlig måde.

• Tilgodese jeres forskellige behov

  Er man alvorligt stresset, kan det virke som en uoverkommelig kraftanstrengelse at deltage i sociale sammenkomster, hvor det forventes, at man bidrager og virker oplagt. Respekter, hvis din partner ikke kan kapere de mange indtryk, og har brug for at trække sig fra sociale forpligtelser i en periode. Samtidig er det vigtigt, at du ikke selv afstår fra socialt samvær, som kan give dig god energi og overskud

• Udskyd store beslutninger

  Der kan melde sig en trang til at træffe store, drastiske beslutninger i forbindelse med et stressforløb. Det kan både være hos dig eller hos den stressramte selv. Det er en almindelig menneskelig reaktion at forsøge at lindre den indre uro ved at fokusere på ydre faktorer. Overvej om det er muligt at slå koldt vand i blodet, og udskyde store beslutninger.

• Tag ansvar for dig selv

  Det kan være hårdt at være vidne til, at et menneske man holder meget af, befinder sig i sit livs krise. Du kan være en stor hjælp og støtte, men du kan ikke løse et andet menneskes problemer. Det nytter derfor ikke, at du tager fuldstændigt over, og kommer til at umyndiggøre den anden. Giv plads til, at vedkommende i takt med bedring, selv klarer de ting, som han/hun magter. Vær også opmærksom på, at du ikke kommer til at flygte fra dine egne problemer, ved at fokusere på andres.

• Vær opmærksom på efterdønningerne

  Du har måske løbet stærkt og tilsidesat dine egne behov gennem lang tid. Dit fokus har alene været på at få hverdagen til at hænge sammen og hjælpe den stressramte tilbage på sporet. Nu, hvor den anden er i bedring, og der endelig øjnes lys for enden af tunnelen, føler du dig måske helt flad eller mærker en decideret stressreaktion hos dig selv. Det bør du lytte til. Du har givetvis været langvarigt belastet, og det kan give nogle efterdønninger. Tal med andre om det, og søg sparring om nødvendigt.