Søvn og søvnproblemer
- er en god nattesøvn kun noget, du drømmer om?
Mange danskere lider af søvnproblemer i større eller mindre grad. Vellivs Sov godt-koncept sætter fokus på søvn, fordi søvn er en helt grundlæggende forudsætning for trivsel, energi og et godt helbred, men ikke noget vi taler ret meget om – særligt ikke på arbejdspladsen.
Denne vejledning giver gode råd og inspiration til, hvordan I kan sætte søvn på dagsordenen i jeres organisation.
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, 2021
8 tegn på dårlig søvn
- Besvær med at holde fokus og koncentrationen
- Vanskeligheder med at huske
- Du laver flere fejl
- Du træffer dårligere beslutninger
- Du har en kortere lunte
- Du bliver hurtigere ked af det eller vred
- Dårligere appetitregulering
- Større risiko for at være urolig eller udvikle stress og angst.
Kommunikation er vigtig
Vi anbefaler, at I er tydelige i jeres kommunikation, så det står klart for alle, hvorfor I gennemfører en indsats om søvn, og hvad I forventer af medarbejderne. De fleste voksne mennesker vil blive provokeret af at blive belært om regelmæssige sengetider. Fokuser på at søvnproblemer er et utrolig almindeligt og udbredt fænomen, som man ikke behøver at leve med.
Brug de kommunikationskanaler I har til rådighed fx intranet, mails, skærme, opslagstavler eller andre måder at få jeres budskaber igennem på. Det kan være en god ide at udarbejde en plan, så I fra starten har overblik over, hvordan I vil gennemføre indsatsen, hvem der gør hvad og hvornår.
Kom godt i gang
Her er en tjekliste med nogle praktiske overvejelser, som kan hjælpe jer på vej:
- Hvornår? Fastsæt en dato og varighed af indsatsen.
- Hvilke ressourcer har I til rådighed?
- Arbejdsfordeling – hvem gør hvad?
- Skal der tages billeder undervejs fx til en opfølgende historie på jeres intranet?
- Ønsker I foredrag og søvncafe? Træf aftale med søvnekspert i god tid.
- Hvilke materialer skal bruges? Hvad skal bestilles?