Walk & talk

Walk & talk er en af flere muligheder for at kombinere job og bevægelse på en god og frugtbar måde. Kontorarbejde er ikke fysisk hårdt i traditionel forstand. Dog kan fastlåste stillinger og mange stillesiddende timer alligevel udgøre en stor sundhedsmæssig belastning. Walk & talk kan styrke det mentale overskud. Et møde i det fri kan give mere energi, og den uformelle mødeform bidrager i sig selv positivt til udbyttet af mødet.

Tre pensionsrådgivere i jakkesæt fører en samtale med deres cykler i hænderne

5 fordele ved walk & talk

  1. Mindsket siddetid - Forebygger skader i bevægeapparatet, smerter og sygemeldinger
  2. Større kreativitet - Vi tænker bedre når kroppen er i bevægelse
  3. Øget trivsel - Bevægelse fjerner stresshormoner
  4. Frisk luft - Kvikker op og giver energi
  5. Du forbrænder flere kalorier - Lettere at holde vægten
Hent alle filerne

 

Hold mødet i gang

Walk & talk kan styrke det mentale overskud. Et møde i det fri kan give mere energi, og den uformelle mødeform bidrager i sig selv positivt til udbyttet af mødet.

Et Studie fra Stanford University har vist, at personers kreativitet stiger med gennemsnitligt 60% når de går, sammenlignet med når de sidder. Vi kommer altså ud af boksen både mentalt og fysisk, når vi går, og det er guld værd i en hverdag med stillesiddende skærmarbejde.

Kom godt i gang med walk & talk

Før I går i gang, er der flere elementer, I skal overveje for at gøre gående møder til en integreret del af jeres mødekultur.

  • For hvem?

    Walk & talk er velegnet til møder med 2-3 deltagere, som har en stillesiddende hverdag.

  • Hvor længe?

    Walk & talk handler i høj grad om at skabe en kulturændring, og det tager tid. Vær tålmodige, og hjælp hinanden med at holde fast, så de gode ringe får tid til at forplante sig.

  • Hvordan forankres indsatsen?

    Indkald mellemledere eller nøglepersoner til et forudgående møde, for at sikre kendskab og opbakning til indsatsen. Lad motivationen i den enkelte afdeling være styrende. Pres ikke noget igennem, som ikke er velkomment.

  • Hvad har I gang i?

    At droppe mødelokalet til fordel for en gåtur, inde eller ude, vil ofte kræve en kultur- og vaneændring samt medtænkning af en række strukturelle forhold, som kan være en praktisk eller mental barriere.

  • Kick-off

    Marker indsatsen med en kick-off, som sætter walk & talk på dagsordenen, og gør opmærksom på de nye tiltag. I kan invitere alle medarbejdere til at starte dagen ved jeres nye walk & talk-mødested, hvor I præsenterer konceptet. Derefter kan I evt. gå en af ruterne i samlet flok.

  • Hvor går I hen?

    Ligger jeres virksomhed grønt eller naturskønt, er walk & talk en oplagt måde at få mere gavn og glæde af omgivelserne. På større virksomheder kan en gåturen foregå indendørs.

  • Hvad går I ud med?

    Vær generelt tydelig og realistisk i måden hvorpå I promoverer walk & talk. Tal ikke walk & talk op som ”det eneste rigtige”, så risikerer I at vække unødig modstand. Fokuser på det positive budskab om at walk & talk er en mulighed med mange fordele.

Her kan du finde materiale til ledere og medarbejdere samt billede materiale til brug og inspiration:

Vælg område
Vejledning Hold mødet i gang
Medarbejderfolder: Hold mødet i gang
Roll Up Hold Mødet I Gang
Poster Hold Mødet I Gang
Walk and talk